Hop til hovedindholdet

Hemingway Club Hørsholm mandag logo

Besøg Haaning Collection (bilmuseum)


Dato og tid

Fredag d. 2. februar 2024 kl. 11:15 til 13:45

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 24. januar 2024 kl. 18:00

Sted

Haaning Collection, Smørmosevej 16, 2880 Bagsværd Haaning Collection
Smørmosevej 16
2880 Bagsværd

Besøg Haaning Collection (bilmuseum)


Arrangementsbeskrivelse

Kulturudvalget inviterer til besøg hos Haaning Collection med efterfølgende frokost fredag den 2. februar 2024 kl. 11.15.
(Mødested: Ridebanen kl.10.45)

Haaning Collection
Bilmuseum

 

Haaning Collection er beliggende på Smørmosevej 16 i Bagsværd.

Om bilsamlingen.
Gennem tiden har Danmark set bilmuseer og -samlinger i mange størrelser, typer og former, men blandt de offentligt tilgængelige er Erik Haanings bilsamling den største familieejede her til lands, og tilmed en af de ældste.
Det er dog ikke kun alderen og størrelsen, der gør samlingen speciel – det er passionen og filosofien bag. Erik Haanings fokus er og har altid været på det tidstypiske, på diversiteten, og på bilernes betydning for historien, for samfundet og for kulturen.
Dette har gennem mere end 60 år været fundamentet under Erik Haanings bilsamling, og den er med åbningen af Haaning Collection i Bagsværd gået i arv til næste generation samtidig med en flytning, et navneskifte og en markant udvidelse af samlingens publikumsrettede aktiviteter og tilbud.

For Haaning-familien er perspektiv og historie vigtige elementer at tilføre bilerne, og samlingen er derfor tilført supplerende elementer som knallerter og motorcykler, autohotel, bilsalg og et kommende værksted, så I som besøgende kommer herfra med mere end I forventede.
Erik Haaning har samlet biler, men i endnu højere grad samlet modelbiler.
Så mange, at han - trods der blev bygget en 270 kvm stor væg med plads til 11.000 modelbiler - måtte sortere ca. 1000 biler væk for at der kunne blive plads til dem alle.

Se mere på Haaning Collection’s hjemmeside -> haaningcollection.dk

Om turen
Vi begynder med en guidet rundvisning. Guiden tager os gennem samlingen, hvor vi får fortalt anekdoter om de forskellige biler og baggrundshistorie for bilerne generelt. Efter ca. 45 min er der mulighed for at se på udstillingen på egen hånd.
For dem, der har bestilt frokost, serveres stegt flæsk med persillesovs i den tilhørende cafe ca. kl 12.30.

Turleder

Leif Froberg (i Mads’ fravær).
Mobil : 53 70 18 87 og mail : lim.froberg@gmail.com

Tilmelding
Der er plads til max 25 deltagere og der tilmeldes efter ’først til mølle’ princippet.
Prisen for deltagelse og rundvisning er 200 kr. og for frokost 95 kr. plus drikkevarer. Minimum 15 deltagere for at gennemføre turen.
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 24. januar 2024 og sidste frist for afbud er den 29. januar 2024.

Mødested og -tid samt transport.
Da den offentlige transport er temmelig bøvlet til Haaning, foreslår vi samkørsel. Vi mødes på parkeringspladsen ved Ridebanen den 2. februar 2024 kl. 10.45 og forventer at nogle af deltagerne vil lægge bil til transporten. 

Venlig hilsen

Kulturudvalget

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Hemingway Club Hørsholm mandag
Tlf: +45 40164072 (foredrag og arrangementer)
info.horsholmmandag@hemingwayclub.dk

Kontaktinformation til arrangør

Hemingway Club Hørsholm mandag
Tlf: +45 40164072 (foredrag og arrangementer)
info.horsholmmandag@hemingwayclub.dk