Status på den danske folkekirke (#429)

"Folkekirken styrtbløder medlemmer" er en overskrift, der regelmæssigt er blevet kolporteret af medierne gennem de sidste 25 år.

Og det er rigtigt: Siden jeg blev præst i Folkekirken i 1984 er Folkekirkens medlemsprocent i forhold til den danske befolkning faldet omkring ½ procent om året fra 91,6 til 70,0 (jeg mener ikke, at det er min skyld alene :-)). I et samfund, hvor vækst er blevet et næsten religiøst begreb, ser udviklingen kritisk ud. Men inden nogen går i panik (eller bryder ud i jubel), kan det være nyttigt at analysere udviklingen lidt nærmere.

Folkekirkens medlemsprocent er en af de højeste i verden. Vi ligger højere end i Sverige og Norge og meget over procenterne i England og Tyskland.

Antallet af medlemmer (frivilligt kirkeskattebetalende medlemmer) af folkekirken er pr. 1/1 2026 4.217.476. Det er således stadig den suverænt største "forening" i Danmark. Tallet har ligget næsten konstant i de sidste 10 år. Når medlemsprocenten er faldet, skyldes det primært, at indvandrere fra andre lande og kulturer (både kristne, muslimer og andre med eller uden religiøs præference) i mindre grad finder sig hjemme i Folkekirken., og medlemsprocenten varierer meget fra land til by. Dette og en hel del andet er det vigtigt, at vi i Folkekirken forholder os til. Og hvordan tænker vi om dåbsprocenter og kirkegang og konfirmander og samarbejde og samtale på tværs at kirkelige og religiøse forskelle? Hvordan fungerer det folkekirkelige demokrati, og bør medlemmer af Folkekirken i højere grad deltage i den samfundsmæssige debat og engagere sig i lokalsamfundenes udvikling?

Noget af alt dette vil jeg sætte nogle flere ord på og lægge op til drøftelse.