Glyptoteket
Bag facaden - Opdag Glyptotekets arkitektur

Engang var der en sump i udkanten af byen. En tømmergrav og et hospital for prostituerede med kønssygdomme. I dag ligger der et Københavnerikon med en gylden kuppel efter parisisk forbillede.
Glyptotekets bygning er museets allerstørste værk. Det står som et monument i hjertet af København og skaber en helt særlig ramme for museets antikke og 1800-tals kunstværker. Men hvilke fortællinger gemmer sig bag facaderne på den ikoniske bygning fuld af marmor, mosaikker og farver?
Mærk marmoret, prøv kræfter med mosaikhåndværket og se smukke akvareller og sirlige tegninger fra arkitekternes egne hænder. I udstillingen kommer du med ind bag de rigt udsmykkede facader og får indblik i, hvordan arkitekterne arbejdede, hvilke tanker der ligger bag arkitekturen, og hvordan det var at arbejde for brygger Carl Jacobsen, der havde mange holdninger til, hvordan bygningerne skulle se ud.
Skønhedstemplet
Glyptoteket blev opført af brygger Carl Jacobsen i 1897, efter han og hustruen Ottilia Jacobsen skænkede deres kunstsamling til offentligheden.
Han kaldte sit museum Glyptotek (en samling af skulpturer) efter det græske glyptos, der betyder udskæring eller skulptur, og theke, der er et sted, hvor noget er samlet eller opstillet. Visionen for museet var klar.
Carl Jacobsen ville ikke skabe et traditionelt museum. Han ville bygge et skønhedstempel, hvor kunsten kunne tale til alle – og hvor arkitekturen skulle fungere som en storslået ramme.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 29. april 2026 kl. 10:45 til 12:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 22. april 2026 kl. 16:00
Sted
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7
1556 København K
Arrangør
Hemingway Club Hørsholm mandag
Tlf. +45 40164072 (foredrag og arrangementer)
info.horsholmmandag@hemingwayclub.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser